Knasende Knolde

Sted

Vi kommer på besøg hos jer

Pris

Gratis for københavnske dagtilbud

Dato & TID

På forløbet Knasende Knolde skal vi sanse, lege og smage os igennem sæsonens skønneste knolde.
Klassetrin / Alder
Bydel

På forløbet Knasende Knolde skal vi arbejde med den dejligste sæsonråvare – nemlig de skønne knolde.

Knolde er både smukke og velsmagende, og så er de perfekte til at udforske, sanse og lege med. Formålet med forløbet er, at styrke børnenes nysgerrighed overfor nye råvarer samt styrke deres madmod.

Vi starter dagen med at gå på opdagelse i de skønne knolde ved at lytte, dufte, se og føle på dem. Herefter skal vi lege med dem, tegne med dem og lave fantasifulde figurer. Når børnene er blevet fortrolige med knoldene smager vi på den. Vi laver en lille ret, og afslutter selvfølgelig dagen med at spise vores ret i fællesskab med tid til at smage, snakke og nyde.

PRAKTISK INFORMATION

Forløbet Knasende Knolde kan udelukkende bookes af daginstitutioner, og er gratis for institutioner beliggende i Københavns Kommune.

Alder: Børnehavebørn (min. 3 år)

Krav til personale: Det forventes at der er tilstrækkelig personale til stede.

Sted: Dette forløb afholdes i de enkelte institutioner, og alle aktiviteter kan laves på stuen eller på legepladsen. Vi medbringer både udstyr og råvarer, så det er nemt at få os på besøg.

Tidspunkt: Hverdage kl. 9.15-11.15 og kl. 12.45-14.45. Et forløb bookes så to grupper af børn gennemfører forløbet samme dag (én gruppe á max 15 børn kl. 9.15-11.15 og én gruppe á max 15 børn kl. 12.45-14.45).

Hvis forløbet giver anledning til spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os på tlf. 78707501 eller på mail: booking@karolinetrier.dk